Michael Peter Martin

Mit ledelsesafsæt som økonomidirektør, -chef og controller har jeg gennem årene opnået hos virksomheder som Arla Foods, DLG, Semco Maritime, Gram Commercial, Gram Equipment og Holtec Automatic. I mine ansættelser har opgaver bl.a. været at styrke virksomhedens strategiske prioriteringer, dens økonomiske performance og position. Jeg har arbejdet med forretningsudvikling, herunder særligt kommerciel forretningsudvikling, strategisk og taktisk ledelse, hvor opgaver bl.a. har været opkøb, fusioner, opdelinger af virksomheder, etablering af salgsselskaber og forhandlernetværk. Min baggrund gør, at jeg begår mig vant på nationalt såvel som internationalt ledelses- og forhandlerniveau. Dertil kommer en lang baggrund med ledelse og optimering af økonomi, controlling, IT-projekter, logistik, juridisk set up og forhandling af kontrakter i ind- og udland, HR samt bestyrelsesarbejde i ind- og udland.Personaleledelse er et vigtigt fokusområde for mig. Organisationen og dens medarbejdere er et afgørende omdrejningspunkt for enhver virksomheds muligheder for realisering af strategi og mål. Derfor arbejder jeg med strategisk udvikling i det ene øjeblik; det andet øjeblik arbejder jeg coachende med såvel generalister og specialiserede ledere og medarbejdere. Det er vigtigt at formulere og formidle virksomhedens kerneopgaver og strategi; særligt mhp. arbejdet med helheden for og i virksomheden. Jeg arbejder delegerende, understøttende og tilvejebringer de opgaver og løsningsmuligheder, der er for virksomheden og dens ledere og medarbejdere. Foruden mit faglige afsæt har jeg god gavn af min evne til at samarbejde og skabe tillid og troværdighed omkring ledelsesbeslutninger.